Regeringen lægger op til at ændre, hvordan studerende optages på de videregående uddannelser. Formålet er ifølge statsministeren blandt andet at komme karakterræs og mistrivsel blandt unge til livs ved at indføre et loft på gennemsnitskarakteren på 10.

Det er højst tvivlsomt, om en sådan snuptagsløsning vil have nogen effekt overhovedet på de unges mistrivsel. Den udløsende stressfaktor for de unge er deres jagt på høje karakterer på tværs af alle fag for at opnå et højt gennemsnit. I bestræbelserne på et højt karaktergennemsnit tvinges de til at sprede deres indsats over så mange fag som muligt og helst dem alle, da de ellers risikerer ikke at blive optaget på deres drømmestudium – også selvom de har scoret meget højt i de fag, der er helt centrale for at gøre det godt på det pågældende studie. Det betyder, at den enkelte elev skal kæmpe med at løfte sine karakterer i fag, som de har det sværest med eller ganske enkelt ikke har talent for. Det er ikke sært, at det giver stress og skoletræthed.

7-trinsskala med 12 som højeste karakter medvirker til at forværre problemet, da topkarakteren gives til de studerende, som opfylder det eksplicitte læringsmål i det pågældende fag. Det enkelte fags specifikke læringsmål bliver derfor den lysende sti frem mod det forjættede 12-tal. Det betyder, at de unge udvikler tunnelsyn og udelukkende fokuser på det obligatoriske. Dermed afholder de sig fra at satse på det anderledes, det skæve eller det, som ikke ligger inden for pensum.

Endnu værre er, at den rigide brug af gennemsnits-karakterer er hæmmende for udklækning af kompetencer, der bliver særligt brug for på det fremtidige arbejdsmarked. Noget der forandrer sig markant i disse år. Vi oplever en intens global konkurrence kombineret med en rivende teknologisk udvikling og øget individualisering. Det har betydet, at værdiskabelsen har forskudt sig voldsomt. Værdien af de unikke produkter og ydelser skabt af banebrydende innovation er stukket helt af fra værdien af standardvarer og -ydelser. Det smitter naturligvis af på arbejdsmarkedet, hvor det er evnen til at tænke nyt og sætte tingene sammen på nye og bedre måder i et stadig hastigere tempo der er blevet afgørende. Det er unikke og originale kompetencer, der vil blive efterspurgt på det fremtidige arbejds marked – præstationer over middel over en bred front er ikke længere tilstrækkeligt. I fremtiden skal vi have spidskompetencer eller blive langt mere innovative for at klare os.

Det er vigtigt at få fjernet de unges tunnelsyn, da det ikke harmonerer med, at vi fremover har behov for studerende, der er kreative, og som tør sprænge de bestående rammer – få dem til at fokusere på det, de er gode til, og det, der er motiverende i faget. Basalt set skal vi i fremtiden skabe flere nørder; heldigvis er det blevet langt mere social accepteret, ja endda moderne at være nørd. Vi mangler bare fortsat, at vores karaktersystem og optagelseskriterier reflekterer dette behov.